Sønderborg Breakdown består af de nedenstående beskrevne aktiviteter. Det er dem, der på nuværende tidspunkt er bærende elementer i streetkultureventen.
Elementerne er forsøgt beskrevet bedst muligt for at give en dybere indsigt og bredere forståelse for, hvad netop denne disciplin indebærer, og hvorfor den har en plads i Sønderborg Breakdowns lineup.
Alle disciplinerne er understøttede af et videolink til en udvalgt youtube-video, vi mener giver et præcist indblik i netop dette elements kerneværdi.
Så læs dig igennem denne fanes indhold og bliv ekstra streetwise, inspireret og motiveret!
BREAKDANCE
Breakdance er gadens dans og udsprang tilbage i 60’erne i Bronx, USA, som et modspil til den stærke bandekrig, der havde mange casulties på samvittigheden. Breakdance blev et udtryksfuldt alternativ til at slå hinanden ihjel og i stedet gøre det op i skill, hvem der var den
dominerende part. Meget er sket siden dengang, og i dag konkurrerer man mod hinanden på mange forskellige måder. 1vs1, 2vs2, crew vs crew, 7 to smoke m.fl. Der er fokus på flashy moves, stil, attitude og power. Hver breaker får mulighed for at fyre den af. Dette gøres oftest til svedige hiphop-beats eller pitchede soulfortolkninger, der giver mulighed for at time sine moves til beatet.
Breakdance er ikke bare dans, men også en af hiphoppens fire elementer. Derudover rummer den også livsstil, originalitet, fysisk og mental styrke, stamina, innovation og meget mere. Den nerve og intensitet, der kan opstå på gulvet, omringet af "allierede og fjender", tilskuere, dommere m.fl., er vanvittig og kan kun forstås, hvis man oplever det live.
Navnet breakdance kommer af, at man tog instrumentale dele af sange, de såkaldte breaks, og loopede dem. Dette blev de rytmiske grundsten, der tillod bboys og bgirls (dansere/breakere) at vise deres talent for improvisation, da der var frit slag, når først musikken kørte. Breakdance er altid meget energisk, da det handler om at skabe den fedeste stemning. Attitude er derfor også en vigtig del af dansen. Om det involverer at fyre et par moves af rettet imod modstanderne eller at gemme sit fedeste powermove til lige, når stemningen peaker, er op til en selv. Det bliver ikke meget mere street end breakdance!
SKATEBOARDING
PARKOUR
Skateboarding udspringer oprindeligt fra surferkulturen omkring USA’s vestkyst, hvor tanken om at kunne være uafhængig af naturens uforudsigelige vejr førte til ideen om at spænde rulleskøjtehjul under surfboards, hvorved ”sidewalk-surfing”, altså at surfe på fortorvene, blev muligt. Siden hen har skateboarding udviklet sig i mange retninger og er blevet udbredt til over 11 millioner udøvere verden over. Siden 1970’erne har man konstrueret skateparker specielt tiltænkt skateboardere, hvor rails, kickers, ramper og bowls m.m. udgør et udfordrende miljø, hvor skatere kan lære, finpudse og udføre tricks.
Parkour er en fysisk disciplin, hvor det gælder om, kun ved kroppens hjælp, at bevæge sig fra et sted til et andet på den hurtigste og mest effektive måde – at bevæge sig ”i flow”. Parkour dyrkes oftest i urbane miljøer, hvor bygninger, gelændere og vægge danner rammen for udøverne af disciplinen, de såkaldte ”traceurs”, og anvendes til fremdrift på alternativ vis.
Parkour stammer oprindeligt fra de franske forstæder, hvor David Belle, søn af en løjtnant i Vietnamkrigen, blev inspireret af sin fars måde at træne sine soldater til at bevæge sig effektivt rundt i junglen på. Belle kombinerede faderens træningssystem med elementer fra gymnastikkens og kampsportens verden, hvorved parkour blev til.
I starten af det nye årtusind eksploderede parkours popularitet som resultat af flere filmudgivelser med fokus på disciplinen. Siden da er det primært de sociale medier, som har fungeret som platform for udbredelsen af parkour.
Graffiti er gadens kunstform og endnu en af hiphoppens fire elementer med rødder i USA. Dog vurderer nogen, at de gamle hulemalerier også var graffiti.
Graffiti handler om at lave motiver eller bogstaver med spraymaling på vægge og mure, såkaldte ”pieces” eller ”tags”, hvor sidstnævnte er en slags personlig underskrift, der viser, at det er dit værk.
Graffiti er ofte blevet set som vandalisering, da det blev gjort på offentlige vægge uden tilladelse, men graffiti har heldigvis meget mere at byde på. I nyere tid er der opstået mere forståelse for, hvad graffiti kan. Til glæde for både passionerede graffitimalere og kommunen opstår der flere og flere samarbejder, som for eksempel lovlige graffitivægge i offentlige rum, og i de helt nymoderne tilfælde, tilladelse til at lave større motiver for at gøre en kedelig bygning til et dragende og inspirerende kunstværk. På den måde er det i højere grad blevet udbredt, at graffiti handler om at gøre omgivelser spændende med flotte og tankevækkende værker.
GRAFFITI
SLACKLINE
Slackline eller slacklining er en forholdsvis ny sport, der opstod i klatremiljøet i Yosemite Valley, California, USA, i starten af 1980’erne. Slackline er en nylonline, som udspændes mellem to punkter og dermed skaber en løs line, udøveren kan balancere og lave tricks på. Slackline er et dynamisk springredskab, som både udfordrer balancen og springteknikken i form af linens bounce, som har en trampolineffekt. Slacklinen kan opspændes efter niveau og er et redskab, som er underholdende både for øvede og nybegyndere. Det er en sport, som vokser i de offentlige rum i Danmark, hvor man ofte ser dem opsat i parker, byer, skove m.m., hvor de hoppende liner bringer en afslappet stemning og streetkultur med sig blandt mange unge.
BMX er en cykelsportsgren, der er en forkortelse af de engelske ord Bicycle Motor Cross. Sporten stammer fra Californien i USA fra omkring 1969, hvor teenagerne efterlignede deres motocross-helte med deres cykler. Sporten foregår oftest på en 20" hjulstørrelses cykel med forskellige stel alt efter, hvilken disciplin inden for sporten der udøves. Der er mange kørere, der kombinerer de forskellige stiltyper og dyrker en eller flere af dem samtidig.
Under breakdown vil det primært være Street-BMX samt lakejump, der er mulighed for at opleve. Street-riding eller gadekørsel er en anden forgrening, som indebærer, at man kører rundt i en by og finder ting og sager at køre på og lave tricks ud fra. Dette giver også nogle interessante vinkler, da man selv finder på ting og ikke kører efter en arkitekts designplaner.
BMX
Rap er en slags talt rytmisk lyrik, i det rapperen fremsiger en form for monolog henover musikken. Det, der definerer en god rapper, er, hvor godt ens ’flow’ er, altså hvordan man leverer sine rim i takt til beatet. Derudover handler det også meget om, hvilke slags rim rapperen bruger, og hvor god lyrik han kan komme på.
Rap har i høj grad sin egen subkultur i street-miljøet. Det har rødder tilbage i det afroamerikanske miljø og har udviklet sig i et væld af forskellige retninger. I den danske undergrundkultur har fokus i nyere tid ligget meget på såkaldte ”rap-battles”. Et eksempel på dette er blandt andet ”MC Fight Night”, som de fleste nok har hørt om, og ellers kan man nemt finde videoer på YouTube. Her får rappere et emne inden beatet begynder, og det er så op til dem at improvisere lyrikken, indtil tiden løber ud. Her er målet ofte at nedgøre sin modstander så vidt som muligt, så længe man holder sig inden for emnet. Denne disciplin sætter maksimale krav til rapperens evner, da man skal være klar på hvad som helst.
RAP
PANNA
Panna er 1 mod 1-fodbold på en lille rund bane, hvor man spiller i tre minutter. Den, der scorer flest mål, vinder, men dribler man bolden mellem benene på modstanderen og laver tunnel, eller en såkaldt ”panna”, er der knockout, og man vinder med det samme til publikums begejstring. At vinde på en panna giver langt mere street credit end at vinde på mål.
Pannakulturen er udviklet af unge i Amsterdam og Rotterdams forstæder med et andet blik på fodbold end det traditionelle holdspil. Her handler det i høj grad om at vise sine skills og kunne battle sine venner såvel som fjender. Hermed er der klare referencer til såvel breakdance som mc-battles og i det hele taget hip-hop kultur. Dette kommer tydeligt til udtryk i den pålklædning og de koder, der er en del af panna-miljøet.
Internettet og især YouTube har eksporteret panna-kulturen ud i verden, hvor unge fra alle samfundslag for alvor er begyndt at tage den op. I Danmark er panna-miljøer i rivende udvikling med stor tilstrømning og højt niveau. DGI Gadeidræt, der står for Panna ved Breakdown, støtter de unge, der har ambitioner om at udbrede panna i Danmark og løfte det sportslige niveau, men det er udøverne selv, der lægger kursen.
FREESTYLE FOOTBALL
Freestyle Football giver spilleren mulighed for at udtrykke sig selv med en fodbold. Det er i denne sport tilladt at bruge (næsten) alle dele af kroppen, til at performe tricks bedre end konkurrenterne.
Deltagerne får en given tid på enten 30 sekunder eller 1 minut, til at opnå flest mulige point. Bedømmelsen sker ud fra 6 kriterier: sværhedsgraden, originaliteten, all round skills, udførelsen af tricks, fejl og variation.
Populariteten af sporten er kommet i de seneste år. Nikes reklamekampagner har skabt stor fokus på denne sport, hvor kendte fodboldspillere, som Ronaldinho, Cristiano Ronaldo og Edgar Davids har vist en freestyle performence på TV. Freestyle Football er for alle niveauer, og kun fantasien sætter grænser for, hvilke tricks som kan udføres.
STREET BASKET
Streetbasket blev først set i de amerikanske storbyers baggårde. Særligt i ghettomiljøet dyrkes der streetbasket, men i dag ses det over alt. Gennem de senere år har streetbasket også vundet popularitet i Danmark. Banerne ses ofte på legepladser og i skolegårde rundt om i landet. Man spiller om retten til banen, og hvis man taber må man forlade området. Der er altså en tydelig form for “battle-kultur” i street basket, som man også ser i f.eks. panna, breakdance og andre hiphop-fænomener.
Streetbasket er en enkelt form for basket, som spilles udenfor. De hovedsagelige forskelle mellem almindelig basket og streetbasket består i, at der i streetbasket kun er én kurv og ingen dommer. Samtidig er opstillingen i streetbasket mere flydende, man kan spille en-mod-en, to-mod-to og så fremdeles, i modsætning til baskets mere låste fem-mod-fem opstilling.
Kampene varer i fem minutter og sættes i gang, så snart den mindste spiller får bolden bag linjen. Hver gang, der scores, eller hvis der forekommer fejl, skiftes den implicerede spiller ud, men der må også skiftes ud løbende. Hver scoring tæller to point, men scores der bag linjen, tæller scoringen tre point. Hvis bolden erobres, skal den først spilles om bag linjen, som afmærker banen for derefter at komme i spil igen.